Visitors
free counters
Røg og fornuft
; Gratis Artikler | Røg og fornuft

Røg og fornuft



Af: Anna Agnete Nissen

Hvad er den store drage i samfundet i disse tider? Hvad kan den offentlige mening samles om? Hvad er det store skræmmebillede?

Nogen vil svare ”terroristerne” – andre vil svare ”klimaforandringerne”, men går du til det helt nære plan, som mærkes for den enkelte borger her og nu, er der én forbrydelse, som bekæmpes med så meget samlet kraft, der kan sættes ind fra alle sider. Svaret er: Rygerne! 'Ud med rygerne!' lyder det enstemmigt.

Tobak er en rusgift – det er klart nok. Det er alkohol – kaffe – te – og andre koffeinholdige nydelsesmidler også, foruden alle de øvrige næringsmidler, vi indtager, og som er stemplede som usunde. Hvad med sukker, mættede fedtstoffer, som kager, chips og slik i enhver form.

Nu har man i de senere år fundet også gode stoffer i nogle af disse – et glas rødvin om dagen er godt for hjertet – mørk chokolade med et stort indhold af kakaomasse indeholder gode antioxidanter – vitaminer - og det samme gælder kaffe. Alle disse har ellers været store syndere på synderegisteret over skadelige stoffer.

Så er der de almindelige madvarer – er kartofler og pasta den store grundsten i den mad, vi skal spise, eller er det mest stivelse, der betyder, at kroppen oplagrer fedt i den store stil?

Er det røde bøfkød kræftfremkaldende, og hvad med al den aspartam, der er i lightprodukterne, der skulle hjælpe os med at holde overvægten fra livet? Er den ikke også mistænkt for at være kræftfremkaldende?

Men nu røgen! Her kan man da være helt enig! Røg er entydigt skadelig og en svøbe for samfundet! Jeg er ikke enig – der er flere der ikke er enige. Der foreligger forskning, der viser, at de knæsatte forskningsresultater om tobakkens skadelighed, herunder passiv rygning, ikke holder stik. Men der er kun en lukket dør for den forskning, der viser det.

Der er som sagt fundet gode virkninger ved en række nydelsesmidler, og det skulle ikke undre mig, hvis der pludselig viser sig gode elementer i tobakken. Det er bare ikke velset at forske i gunstige egenskaber ved tobak i disse tider.

Jeg skal ikke her komme med tal og statistikker. Jeg vil her henvise til hjemmesiden for Danmarks Rygerforening, www.dary.dk, hvor forsvarerne for stedbarnet tobak har organiseret sig.

Tobak er et nydelsesmiddel – og hvordan forholder man sig så til et nydelsesmiddel? Som med alt andet – med fornuft.

Tobak forbindes med usund livsstil, men det er der ingen grund til. Alting med måde – det vil sige, at kroppens behov for at ”lufte ud” først og fremmest skal være med.

Ingen har godt af at sidde dagen lang på et arbejde og så gå hjem og ligge på sofaen om aftenen. Du må ud og lufte lunger, blodomløb og holde formen i orden. Så kan du have glæde af nydelsesmidlerne, og der er ingenting, der klarer tankerne og sender dagens stress på flugt som at gå ud og gå en tur – så simpelt er det.

Nu har vi her i huset stor nytte af netop tobak. Som incitament i hjemmearbejdet eller bare som nydelsesmiddel – her kan man have sine favoritter – vi dyrker piberygning, og utallige er de store ideer og bag dem, store personligheder, der har haft piberøg som en uadskillelig del af deres liv. Tænk bare på Niels Bohr f.eks.

Og, det skulle være et frit land, vi lever i, og i og med at det ikke er påvist, at passiv rygning eller rygning i det hele taget, har den skadelige virkning, der er tillagt den, forekommer det en utilbørlig indgriben i den personlige frihed at lovgive med en rygerlov som den, vi er vidne til nu.



Forfatter resurse box e:->  Forfatter Anna Agnete Nissen, se også http://www.studio-blikfang.dk og mere om tobak på http://www.dary.dk og oå http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2008/07/15/101123.htm

Article From Gratis Artikler
Log ind
Brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke tilmeldt bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Radio
Klick på en Kategori for at vælge din favorit musik

  • DR3
  • DR4
  • DR-Country
  • DR-Dansktoppen
  • DR-Evergreen
  • DR4-Hit
  • DR-Nyhederne
  • Voice
  • Radio2
  • TV2-Mp3
  • Radio100 fm
  • Radio Guld FM
Sidste nyt!
Eagle
Indianere
Råd mod skovflåten
Røg og fornuft
Blandede Artikler
Siden dannet på: 0.23 sekunder 94,042 Unikke besøg